Holistisk Behandling af Rosacea, rødme og sprængte blodkar del 2 - Tilskud

IMG_2589.JPG

I denne blog vil du finde en beskrivelse af de kosttilskud, der er mest relevant for en rosaceahud. Du skal selvfølgelig ikke væge allesammen men sammensætte efter lige præcis den person og den hud du sidder overfor. Grundigt kendskab til personens fysik, sundhedstilstand og sygdomshistorie er strengt nødvendigt inden du giver tilskud. Her vil jeg anbefale du bruger en grundig journal og desuden sætter dig godt ind i teoretisk ernæring.


Basistilskud

multivitamin med aktive b vitaminer til rosacea

Let-optagelig multivitamin med aktive b-vitaminer

En stærk og letoptagelig multivitamin med aktive b-vitaminer. Vitaminerne er i en gelatinekapsel som er lettere at optage for en svækket tarm.
Dosis: 6 stk dagligt sammen med hovedmåltiderne. Fx 2 x 3 kapsler morgen og aften.
Den jeg anbefaler fås HER

aktive b vitaminer mod rosacea


Aktive b-vitaminer

B-vitaminer er essentielle for en sund og harmonisk hud, cellefornyelse og hudregenerering. Vælg altid aktive former for b-vitaminer for bedste optagelighed.

B1 spiller en rolle i hudens balance i samspil med de øvrige b-vitaminer.

B2 spiller en vigtig for en sund og modstandsdygtig hud, hår og negle. For lidt B2 kan give slimhinde- og hudforandringer.

For lidt B3 giver rødligt udslet i ansigtet, grove porer og hud, uren hud, eksem og har betydning for behandlingen af appelsinhud.

B5 er vigtig for udviklingen af en sund hud, hår og negle. B5 påvirker alle kropsceller og regenerationen af disse. For lidt B5 kan give symptomer som uren hud og for tidlig aldring.

B6 er vigtig for dannelsen af huden. For lidt B6 kan give symptomer som dermatitis, kløende hud, fedtet hud, tør og skallende hud. B6 kan også give symptomer i og omkring munden, som revner i mundvigende, betændelse i tungen, sår i og omkring munden og sprukne læber.
Biotin stimulerer direkte differentieringen af epidermiske celler og er vigtig for cellevækst og nydannelse af celler og derfor utrolig vigtig for en harmonisk hud. Mangel på B8 giver symptomer som hudproblemer, svamp i hovedbunden, eksem, bleg hud,  og betændelse i huden.

For lidt B9 kan give pigmentpletter, rynker, kollagennedbrydning og hudproblemer generelt. B9 er nødvendig for korrekt celledeling, celleregenerering og healingsprocesser - også i huden.

or lidt B12 kan give pigmentpletter, rynker, kollagennedbrydning, eksem, akne, bleghed og hudproblemer generelt.

Dosis: 2 stk dagligt sammen med mad. Fås HER
 

mælkesyrebakterier mod rosacea

NDS Probiotic ILD

NDS Probiotic ILD er særligt til dem med kroniske inflammationsproblemer, irriteret tarm og utæt tarm. Det er et stærkt produkt som bidrager til en sundtarmflora, sund hud og stærkt immunsystemet. Tages det sammen med fiberstoffet ulmus rubra har du en synergieffekt hvor ulmus rubra lægger en beskyttende hinde på tarmslimhinden så den bedre kan heles og probiotikaen mindsker skadelig bakterieovervækst og candida i tarmen.
Probiotika er et must til enhver hudbehandling, særligt rosacea hvor tarmen typisk er utæt og huden hypersensitiv.

Dosis: 1 stor tsk i lunken vand (skal være kogt vand afkølet til lunken, da lunken vand fra hanen indeholder bakterier). Tilsæt 1 spsk ulmus rubra og lad stå i 15 min inden det drikkes. Skal drikkes inden sengetid. Fås i alle helsekostbutikker.

 

a-vitamin rosacea

Mycellized A-vitamin

A-vitamin er en kemisk alkoholforbindelse (retinol) som kun findes i animalske fødevarer. Forstadiet til A-vitamin finder du i beta-caroten som findes i gule og grønne grøntsager. Retinol er fedtopløselig og har stor antixodant effekt i cellemembranerne. A-vitamin regulerer cellevækst og celledifferentering og er derfor vigtig for at holde huden sund. Epitelvæv i hud, slimhinder (alle steder i kroppen inkl luftveje, fordøjelseskanalen, kønsorganerne og urinvejene) og øjne er afhængig af og styrkes af A-vitamin. For lidt A-vitamin gør at der udskilles keratin som giver tørre og hårde epitelvæv som herved mister deres modstands-styrke mod infektion. A-vitamin mangel giver hormonubalancer især nedsat produktion af steroidhormoner, tendens til candida, kronisk træthed, skæl, tørt hår, dårligt nattesyn, nedsat lugtesans, hovedpine og allergier. Retinol styrker hår, hud, slimhinder, øjne, kønsorganerne og immunforsvaret. 

A-vitamin styrker huden og er med til at holde huden og overhuden sund. Hudproblemer, akne, uren hud, rosacea, psoriasis,  tør og skællet hud, ujævn hudkvalitet har ekstra behov for A-vitamin.

A-vitamin findes naturligt i torskelevertran, fed fisk, smør, ost, æg og lever. A-vitamin i form af beta-caroten: gulerødder, mørkegrønne grøntsager, spirulina, chlorella, tomater, persille, grønkål og abrikoser.

Da A-vitamin er et fedtopløseligt vitamin skal det spises sammen med fedt for bedre optagelighed. Zink, C- og E-vitamin øger optagelsen og udnyttelsen af A-vitamin. Alkohol, tobak, giftstoffer og giftophobning hæmmer udnyttelsen af A-vitamin.

Du har større behov for A-vitamin hvis du har hudproblemer, keratosis pilaris,  arbejder i skarpt lys, komputerarbejde, ammer og har svage slimhinder.
Diabetikere kan være dårligere til at omdanne beta-caroten til retinol hvilket kan give skelet- og tandproblemer og nedsat produktion af kønshormoner. Vær ops med de gener der påvirker insulinresistens.

For meget A-vitamin kan give fosterskader, trykken i hovedet, hudforandringer, forstørret lever, muskelstivhed, knogle- og ledsmerter, appetitløshed og irritabilitet.

AGSBEHOV:  800mcg dagligtOPTIMAL:  2.-3000mcg TERAPI: 15-20.000mcg (terapi kun i kortere tid, fx 14 dage).
 
Mycellized A-vitamin som er bedre optagelig fås fra Nordic Labs, som du kan bestille gennem mig, hvis du ikke selv er DNA Life behandler.
 

D-vitamin rosacea

D-vitamin

D-vitamin dannes af kolesterol når ultraviolette stråler rammer huden. D-vitamin er et pro-hormon fordi det omdannes i nyrerne og leveren til den aktive form D3, som har hormonlignende effekt. D3 regulerer blodets indhold af kalcium, og fosfor regulrer kalciumoptagelsen i tarmen og mineraliseringen af nyt knoglevæv. D-vitamin er vigtig for hud og skjoldbruskkirtelen, neversystemet og muskelfunktionen bl.a. pga relationen til calciumniværdien i blodet. D-vitamin har indflydelse på immunforsvaret, inflammation, knoglerne og muskelfunktionen. D-vitamin virker stærkt antiinflammatorisk.
Mangel på D-vitamin kan give symptomer som knogleskørhed, dårlige tænder, muskelkramper, stivhed og smerte i led, gigt, karies i tænderne, hårtab, søvnløshed, nervøsitet, depressen, lav stresstærskel, svækket stofskifte og immunsystem. 
For lidt D-vitamin kan give vitiligo (pigmentmangel i huden.) D-vitamin indgår i alle hudprotokoller, da vi har så stor mangel i DK.

NB nogle rosaceapersoner kan "blusse" op af d-vitamin, men det betyder ikke de ikke skal have det. Det kan være tegn på de er i stor mangel. Start med en lille dosis og trap langsomt op. Foreslå også de får testet deres D-vitamin status hos lægen.

Sol, A-vitamin, C-vitamin og E-vitamin fremmer optagelsen af D-vitamin. Mangel på sol hæmmer optagelsen af D-vitamin.
Der er større behov for D-vitamin hvis du har gigt, knogleskørhed, prædisponering for knogleskørhed, efter overgangsalderen, bruger solcreme og bor i Danmark hvor vi ikke får nok sollys!
Tag altid calcium, magnesium og k2 sammen med D-vitamin (god multivitamin).
DAGSBEHOV :  5mcg dagligt  OPTIMAL:  25-100mcg   TERAPI:  120-200mcg

Gode D-vitaminmærker: 


Tilskud specifikt mod inflammation, rødme, sprængte blodkar & betændelse.

Rødme, synlige blodkar, sprængte blodkar og brændende fornemmelse i huden skal behandles indefra med antiinflammatoriske antioxidanter, som samtidig beskytter huden mod stress, solskader og infektion.
Her skal du især kigge på de røde, gule, orange og grønne farve i naturen som er rige på karotenoider (gulerødder, gurkemeje, rød peber, tomater, bladgrønt, chlorella, spirulina, vildlaks etc.)

Karotenoider lagres i hudcellerne og har stor betydning for dannelsen af pigment. De styrker og beskytter huden mod udefra kommende stress, som fx UV stråler og frie radikaler. Karotenoider er et must til den hypersensitive hud fordi de netop kan være med til at lægge en dæmper på overreaktionen på stressende faktorer. 
Karotenoiderne giver en speciel og specifikt målrettet effekt på cellefornyelsen, cellevækst og cellereparationen. Fordi antoxidanterne er fedtopløselige kan de trænge gennem celle-membranen og ind i mitokondrinerne hvor de beskytter mod oxidativt stress, skade fra frie radikaler og inflammation. Karotenoider beskytter kredsløbet pga- den antioxidante og antiinflammatoriske effekt.

I et tysk studie på Biologisk-medicinsk forskningcenter i Düsseldorf undersøgte man fordelingen og ophobningen af karotenoider i huden efter indtagelse af 24mg betacaroten pr. dag over 12 uger. Til at starte med var indholdet af karotenoider større på pande, i håndflader og på ryg end på arme og bagsiden af hænderne. Indholdet af karotenoider sted i alle væv efter 12 ugers tilskud. Serumniveauerne steg og korrelerede med indholdet i huden. En beskyttende virkning mod erythema (rødme) ved bestråling af UV-lys kunne påvises efter 8 uger på betacaroten. Efter ophør af tilskud sank karotenoidniveauerne naturligvis. Resultaterne viser at karotenoider beviseligt har en beskyttende effekt mod solskoldningsreaktioner og mindsker følsomheden over for UV-lys. Rød, gule, orange og grønne grøntsager bør derfor være en del af rosaceabehandlingen, da karotenoider netop kan styrke hudens modstandskraft og mindske og forebygge rødme.

Du finder ca. 4mg karotenoider i 12 spirulina tabletter fra Pukka og alt mellem 5-16mg betacaroten i 100g gulerødder. Du skal dog ikke være mange for at få over 24mg betakaroten! Der findes en sjælden sygdom hvor man behandler om op til 180mg betakaroten dagligt og her er der ikke vist bevirkningen eller skadevirkning.

Der er i den seneste tid blevet forsket en del i astaxanthin og gurkemeje mod inflammation i huden, og lige netop denne kombi (sammen med en antioxidantrig kost og fiskeolie selvfølgelig) kan reducere og forebygge rødme i huden. Dette er ikke kun relevant for rosacea men også i forhold til at styrke hudens modstandskraft mod for meget sol og reducere solskader. Du vil derfor finde både astaxanthin og curcumin i flere og flere kosttilskud til pleje af huden i solen, fx Beyond Wishes ProTan+, som kunne være ret relevant til en rosacea hud.
Det vil også være en god ide at kigge på vindruekerneekstrakt og gotu kola som modvirker karsprængninger og kan reducere inflammation i de små blodkar i huden.

astaxanthin mod rosacea

Astaxanthin

Astaxanthin hører til karotenoidfamilien og en af de stærkeste familiemedlemmer, faktisk 40 gange stærkere i effekt end fx. betacaroten. Astaxanthin virker kraftigt antiinflammatorisk og kan krydse cellemembranen og reducere inflammation i hudcellen og samtidig beskytter cellemembranen mod skader fra oxidativt stress. Astaxanthin er særlig relevant til dem med rosacea der samtidig døjer med tørre og sviende øjne, da det beviseligt kan beskytte øjnene mod oxidativt stress. Du skal forvente min. 3 måneders brug før der er synlig effekt. Produktet her med astaxanthin og solbær er specielt lavet til øjne og hud.
Terapeutisk dosis af astaxanthin er 4-12 mg dagligt fordelt over 2-3 gange. I to tabletter finder du 4 mg. 2 x 2 piller dagligt plejer at være en god dosis for de fleste.
Pillerne optages bedst når de tages sammen med et måltid med olivenolie eller fiskeolie.

Fås HER

krill olie mod rosacea

Krillolie

Krillolie er en højoptagelig form for fiskeolie, men udvundet af krill, som er et plantonspisende skaldyr, og indeholder derfor ikke tungmetaller. Krillolie er rig på fosforlipider som indgår i dannelsen af cellemembranen, og er derfor en vigtig ingrediens til at holde cellemembranen smidig og "tætsluttende". Krillolie har desuden et naturligt indhold af astaxanthin og indeholder naturligvis også omega 3.
Dosis er 3-6 kapsler dagligt. Fås hos vitaviva eller OmniKrill fra Biosym.

gurkemeje mod rosacea

Pukka Active

Pukka Active er urtekapsler hovedsageligt bestående af gurkemejeekstrak, ingefærekstrakt og trikatu for at øge optageligheden.
Urtekapslerne virker stærkt antiinflammatorisk især i bombination med fiskeolie og astaxanthin.
Gurkemeje går ind og slukker for inflammationen i huden og reducerer skader og rødme.
Dosis er 2-4 stk dagligt. Alt afhængig af hudtilstanden kan du overveje om du skal starte med 2 x 2 kapsler dagligt i 4 uger og derefter køre med en dosis på 2 indtil der er kommet styr på huden. Herefter kan du vedligeholde med 1 kapsel dagligt for at forebygge rosaceaen kommer retur.
 

gotu kola mod rosacea

Gotu kola (Centella asiatica)

Urten går ind og løfter blidt op i bindevævsbetrækket, udglatter og renser huden og styrker sarte blodkar, så man undgår rødme, blodsprængninger og åreknuder. Gotu kola har adaptogen effekt, dvs den går ind og hjælper med at genoprette balancen i nerve- og hormonsystem, og er derfor specielt god til dem hvor rosacea trigges af stress.
Dosis: 1 kapsel 3 gange om dagen.
Læs mere om gotu kola HER.

vindruekerne ekstrakt mod rosacea grapenol

Vindruekerneekstrakt

Indeholder stærke antioxidanter, der beskytter huden mod frie radikaler og derved modvirker for hurtig aldring af huden. OPC-indholdet i druekerneekstrakt (og OPC bark) stabiliserer blodårenes bindevæv og reducerer kapillær permeabilitet og skørhed, og modvirker dermed rødme og sprængte blodkar.
Vindruekerneekstrakt kan fås fra Solaray og hedder Grapenol, det kan fås som flydende ekstrakt fra Naturpoteket, i kapselform fra vitaviva under navnet grapeseed extract eller i kombiproduktet Beauty Booster fra vitaviva, som også indeholder 2mg astaxanthin og gotu kola. Vælger du dette produkt kan du nøjes med at supplere med 1 kapsel gotu kola og 2 kapsler Astaxanthin.
Dosis af Beauty Booster er 2 x 2 tabletter sammen med maden.
Dosis af ren vindruekerneekstrakt er 200-400mg dagligt.
Læs mere om vindruekerneekstrakt HER.

Følg med på bloggen her for næste del som omhandler forbindelsen mellem stress og rosacea og tips til tilskud, der kan hjælpe nervesystemet og huden.

Tip: Vil du lære en genial ansigtsmassage teknik mod rødme, sensitivitet og rosacea, så kom med på kurset her søndag den 11 september.

Forrige
Forrige

Giver din hovedpine dig rynker?

Næste
Næste

Holistisk Behandling af Rosacea, rødme og sprængte blodkar del 1