3 tips til indre solbeskyttelse
Spis fødevarer med omega 3-fedtsyrer
Omega 3-fedtsyrerne er essentielle for sunde blodkar og dermed optimal blodforsyning til hudcellerne. Omega 3 slukker for inflammation og rødme i huden og styrker cellemembranen, så hudcellerne bedre kan holde på fugten og du undgår tørhedsrynker af solen.
Sund mad, der er rig på omega 3-fedtsyrer, er mørkegrønne grøntsager, valnødder, vildlaks, chiafrø, hampefrø, hørfrø og æg fra fritgående høns.
Spis fødevarer med A-vitamin og karotenoider
A-vitamin påvirker biokemiske processer i både over- og læderhuden. Dermed fremmer vitaminet hudens sundhed og styrke og mindsker samtidig rynker og linjer.
Kroppen kan producere A-vitamin af karotenoiderne i mørkegrønne grøntsager, f,eks. spinat samt de gule og orange grøntsager, som gulerødder, peberfrugter og sødkartofler. Spirulina er særlig rig på betakaroten, og jeg tager 6 kapsler dagligt som tilskud hver sommer og forår.
Karotenoiderne giver en speciel og specifikt målrettet effekt på cellefornyelsen, cellevæksten og cellereparationen = hudfornyelsen. Fordi antoxidanterne er fedtopløselige kan de trænge gennem celle-membranen og ind i mitokondrinerne hvor de beskytter mod oxidativt stress, skade fra frie radikaler og inflammation samt skader fra solen. Beta-caroten omdannes desuden til A-vitamin efter behov, hvilket er særlig relevant for huden, da sol og d-vitamin nedbryder A-vitamin i huden, og A-vitamin bidrager bl.a. til en rynkefri hud.
Gode animalske kilder til A-vitamin er æg, kød, ost, fløde, kærnet smør, lever, nyrer og levertran (fx Nordic Naturals Cod liver oil).Drik te med ECGC
Grøn og hvid te samt matcha indeholder hudbeskyttende antioxidanter ECGC. Drik 3 kopper om dagen eller 1 brev Actigreen grøn te ekstrakt. Lav lidt ekstra og hæld i en sprayflaske til at friske huden op med i løbet af dagen.
Jeg laver selv en halv liter matcha/kollagen iste, som jeg har med når jeg skal være flere timer i solen, fx når jeg arbejder i min have.
Opskrift på hudbeskyttende matcha iste:
0.5l vand
1 håndfuld isterning
1 stor teskefuld matcha (jeg bruger denne fra Sings Tehus
10g marinekollagen (fx den fra Green Goddess)
Flaske med låg
Sådan gør du:
Hæld alt i en flaske med låg, sæt låget på og ryst grundigt. Og så er den klar!
Hvad er dit bedste indre solbeskyttende tip? Skriv det i kommentarfeltet nedenfor