6 tegn på din hud er stresset
Vil du gerne undgå stressens negative effekt på din hud - og samtidig pleje den på en måde der aktivt (men lækkert!) afstresser krop, sind og hud? Så læs med her.
Stress har en stor indflydelse på huden. Når vi er stressede, sætter kroppen en kaskade af reaktioner i gang, der kan give alt fra sensitiv hud til for tidlig aldring. Men der er heldigvis meget, du selv kan gøre for at modvirker det..
6 tegn på stress har manifesteret sig i din hud
Forværring af eksisterende hudtilstande som rosacea, akne, eksem, psoriasis o.l.
Nedsat barrierefunktion
Øget inflammation
Langsommere sårheling
Dehydrering af huden
Øget talgproduktion
Stress og hudens reaktion - hvad sker der egentlig?
Føler du, at din hud reagerer med rødme, udbrud eller ekstra tørhed, når du er presset? Det er du ikke ene om. Stress kan føre til forværring af hudtilstande som rosacea, akne, eksem og psoriasis. Derudover bliver hudens barriere svagere, hvilket gør den mere modtagelig for irritation og fugttab. Samtidig øges inflammation, så huden bliver mere rød og irriteret, og sårheling går langsommere. Stress kan skubbe talgproduktionen i den gale retning, så du pludselig slår ud.
Huden som kroppens stressbarometer
Huden er kroppens største organ og spiller en afgørende rolle i at opretholde kroppens balance og beskytte den mod ydre påvirkninger. Men vidste du, at huden også fungerer som et neuroendokrint organ, der kommunikerer tæt med kroppens stresssystemer? Den har sit eget indbyggede alarmsystem, der reagerer på miljømæssige og biologiske stressfaktorer som forurening, UV-stråling og hormonelle udsving. Dette sker gennem et sofistikeret netværk af signalveje, hvor huden kan tilpasse sig via hurtige nervesignaler eller langsommere hormonelle mekanismer.
HPA-aksen - når stress tager over i huden
Hudens eget stress-responssystem spejler kroppens centrale HPA-akse og reagerer på stress ved at frigive ekstra stresshormoner. På systemisk niveau starter denne proces med frigivelsen af corticotropinfrigivelsesfaktor (CRF), som aktiverer en kaskade af hormoner, der ender med frigivelsen af kortisol fra binyrerne. Det samme sker lokalt i huden, hvor stresshormoner kan skabe inflammation og ubalance i talgproduktionen.
Hormonelle ubalancer - og hvad det betyder for din hud
Når vi er stressede, producerer kroppen mere kortisol, hvilket igen skaber ubalance i andre hormoner. Det kan ramme skjoldbruskkirtlen, kønshormonerne og insulinfølsomheden, hvilket alt sammen går ud over huden. Konsekvensen? Mindre kollagen, hurtigere aldring, en svækket hudbarriere og øget sensitivitet. Mangler eller overskud af vigtige hormoner som tyroxin, kortisol og østradiol kan føre til alt fra tørhed og tab af elasticitet til forværret akne og inflammation.
Når hudpleje forvandles til anti-stressterapi
Du kan faktisk pleje din huds stressymptomer mens du samtidig arbejder på at få ro på nervesystemet ved at bruge (nøje udvalgte) æteriske olier i din hudpleje. Aromaterapi er en fantastisk metode, der kombinerer naturens sanselighed med videnskabeligt dokumenterede effekter. Gennem målrettet brug af æteriske olier kan du ikke kun forbedre din hud, men også påvirker din krops stressrespons.
Aromatiske karbade: Kombiner muskelafslappende og beroligende egenskaber fra æteriske olier med varmt vand og 500g epsomsalt og 20 mins solotid - nok det tætteste vi kommer på et anti-stress mirakel! Har du ikke adgang til et karbad, så lav et fodbad i stedet.
Ansigtsmassage: Du skal ikke undervurdere effekten af at slippe indestængte spændinger i ansigtsmusklerne, og det behøver ikke at tage mange minutter før du mærker effekten på hele kroppen. Da jeg holdte regelmæssige gua sha workshops i Sværtegade, var feedbacken altid overraskelse over hvor afslappende massage af ansigtet faktisk føles. Masser dit ansigt med cicatriserende, antiinflammatoriske og beroligende æteriske fortyndet i vegetabilske olier tilpasset din hudtype og brug dine hænder eller en gua sha krystal til blidt at løse op de steder der føles spændte.
Skræddersyet aroma-hudpleje: Brug målrettede blandinger, der passer til netop din hud- og stresstilstand som daglig pleje. Effekten af beroligende og opløftende æteriske olier går stærkt. Et minut via aktiv inhalering og 20min fra hudberøring til blodbanen.
Rose, neroli, lavendel, vetiver, patchouli, blue tansy, kamille og ylang-ylang er blandt de bedste olier til stress-relaterede hudproblemer, da de har en beroligende på nervesystemet og antiinflammatorisk og cicatriserende effekt på huden.
Design din egen anti-stress hudpleje
Vil du tage styringen over din hud og skræddersy en hudplejeserie, der passer til dig? Når du designer din egen hudpleje, så tænk over:
Hvordan din hud reagerer på stress
Dit generelle stressniveau
Hvilke dufte der giver dig den største følelse af ro og glæde
Om du har følsom hud eller allergier
Eventuelle hormonelle ubalancer
Drømmer du om at kunne sammensætte din helt egen botaniske hudpleje, så din hud altid får, hvad den behøver? I vores kursus "Vild Skønhed - Fremstilling af botanisk ansigtspleje til alle hudtyper og tilstande" lærer du at formulere din egen hudpleje med naturlige ingredienser, så du altid kan formulere til den hud-udfordring du står overfor.