kragetæer

Giver din hovedpine dig rynker?

Kender du det her scenarie:  hovedpinen trykker og du tager dig selv i at krølle øjnene sammen og panden slår folder, mens du prøver distrahere dig ud af smerten. Tænderne bidder du sammen for opgaverne venter og du har bestemt ikke tid til at tage en pause. Hvis ja, så er denne blog til dig -  og til næste gang dette scenarie udspiller sig, så bruger du blot disse 3 korte face fitness øvelser du finder sidst i bloggen.

Hovedpine er ikke kun en ubehagelig smerte, det kan også have en stor indflydelse på dit udseende. Spændingshovedpine giver et sammenbidt udtryk, der i sidste ende også kan ses som rynker.

Hovedpine er et vigtigt alarmsignal fra kroppen om at du spænder uhensigtsmæssigt og at noget "trykker på"  og højst sandsynligt også mangel på oxygen. Desværre ignorerer de fleste  dette signal, så i stedet for at tage en slapper, bliver der spist massevis af hovedpinepiller, der kun dæmper symptomet uden at deale med årsagen.

Når symptomet bliver undertrykt på denne måde, er vi ikke i forbindelse med kroppens naturlige alarmsystem. Ethvert symptom kan være en dybere ubalance indeni os, derfor er det utroligt vigtigt, at det bliver taget seriøst. Hvis ikke du tager dig selv og din krop seriøst, hvem f.. skal så?

 

3 face fitness øvelser der fjerner spændingen (og mindsker rynkerne)

Øvelserne er lavet af Holistisk Hudterapeut Maja Lemmeke Hansen fra Honest Beauty Talks.

 

Øvelse 1

Sådan gør du

  • Placer din pegefinger og tommelfinger på hver sin side af næseryggen. Pres op og ind mod midten.

  • Hold trykket med dybe vejrtrækninger, mens du langsomt tæller til 10.

Dette er et perfekt hovedpine punkt.

 

Øvelse 2

Sådan gør du

  • Placer dine fingerspidser i den nedre øjenhulekant.

  • Lad vægten af dit hoved falde frem ind i punkterne.

  • Åndedrættet skal være langt og dybt, hold hver omgang, mens du tæller til 10.

Sørg for du kommer helt ind på øjenhulekanten og rammer akupressurpunkterne. Husk at passe på dine øjne, du må ikke trykke ind på dem

 

Øvelse 3

Sådan gør du

  • Brug din pegefinger, langfinger og ringfinger og lav nogle faste tryk under kindbenet fra næsen til øret.

  • Hold en pause ved skønhedspunktet (punktet lidt udenfor næsefløjen) og lav et ekstra tryk .

  • Lad hovedet hvile på fingerspidserne. 

Du kan evt. holde trykket i 20-30 sek. hvor du er ekstra øm.

$(function(){ console.log('jQuery is loaded'); });