Kom godt i gang med urter i hudpleje – selv hvis du tror, du ikke har tid

En tidlig junimorgen står du med bare tæer i græsset. Duggen glitrer, og du plukker forsigtigt en håndfuld morgenfruer. Du ved, de kan noget – men præcis hvad, og hvordan du udtrækker deres kraft, føles som en hemmelighed, du gerne vil låse op.

At lave sin egen hudpleje med sæsonens urter er ikke bare kreativt og tilfredsstillende. Det er også en vej til at lære din hud bedre at kende – og opdage, hvordan de rette planter kan blive til din personlige pleje.

Urgammel hudpleje

Fra klosterhaverne til folkemedicinen har urterne været trofaste allierede, når huden kaldte på hjælp i form af symptomer. De er pakket med beroligende, helende og styrkende phytostoffer, som din hud genkender som gamle venner.

Morgenfruen lindrer rødme. Brændenælden giver huden næring. Lindeblomst sætter skub i lymfesystemet når kroppen føles lidt stagneret. Og stedmoderblomsten renser blidt, når huden er tilstoppet. De virker, fordi de arbejder med din hud – ikke imod den.

Fra te til terapeutisk serum

Det starter simpelt. En te med urter fra haven. En ansigtsdamp med lavendel og citronmelisse. Men hurtigt kan du tage skridtet videre og lave dine egne udtræk, olier og balms – skræddersyet til din huds behov, dit humør og årstidens rytme.

Jeg vil elske at vise dig hvordan. I kurset Vild Skønhed tager jeg dig med på hele rejsen – fra første kop egenhøstet urte-te til færdige produkter. Du lærer at læse din hud som et landskab, tolke hudens symptomatiske sprog - og vælge de rette planter og olier der taler netop det sprog, din hud forstår. Alt sammen uden syntetisk kemi, unødvendige fyldstoffer og konservering, men med naturens egen kraft i hver dråbe.

Vil du med på rejsen?
Læs mere om Vild Skønhed her.

Forrige
Forrige

Sådan skaber du en healende duftblanding på få minutter (uden forkundskaber)

Næste
Næste

Styrk din hud indefra og ud med forårets urter