3 MUST HAVES til dig med sensitiv hud eller rosacea
De typiske 3 årsager til sensitiv hud og rosacea symptomer er:
- Din hud er i mangeltilstand af bestemte fedtstoffer, vitaminer og mineraler som sørger for at hudens barriere er intakt og modstandsdygtig.
- Overbelastning af affaldsstoffer & ubalance i mikrofloraen i dit tarmsystem og/eller "utæt" tarm
- Ubalance i hudens talgproduktion & forhorningsproces grundet ustabilt blodsukker og stress.
Når din krops udskillelsesorganer ikke følger med mængden af affaldsstoffer, så sker der typisk to ting - affaldsstofferne deponeres i ikke- vitalt væv som fedtvæv og bindevæv (= bl.a. appelsinhud og slap hud) og affaldsstofferne kan sive ud af en skrøbelig tarmbarriere og ud i lymfesystemet og blodbanen, hvorefter immunsystemet sætter gang i en systemet inflammatorisk proces (= rødmende og overreaktiv hud).
Huden er i sig selv et sekundært udskillelsesorgan, så når affaldsstofferne ikke kan udskilles hurtigt nok gennem afføringen og urinen, så tager huden over, hvilket kan ses som irritation, udslet og udbrud. Har du svær sensitiv hud og har du haft det i flere år, så vær opmærksom på at det tager tid at genoprette balancen i krop, tarmsystem og hud. Det er ikke et quick fix men en bæredygtig løsning der heler årsagen til din huds rødme, sensitivitet og udbrud
De 3 must haves er
- Probiotiske grøntsager, specielt kål, støtter din fordøjelse og hjælper med at hele din tarm.
Spiser du 2 spsk sammen med hvert måltid, vil du give din fordøjelse milliarder af hudvenlige mælkesyrebakterier som ikke kun hjælper din fordøjelse men faktisk også laver b-vitaminer for dig. B- vitaminer er et must for en sund hud. Probiotiske kål er rige på c-vitamin, mineraler, afgiftende svovlforbindelser der hjælper leverens udrensning og antioxidanter som beskytter din hud mod inflammation og oxidativt stress. Hvis det er første gang du spiser probiotiske grøntsager, så start langsomt ud ved kun at spise 2 tsk. til hvert måltid. Når du har gjort det i nogle dage kan du øge dosis til 2 spsk. til hvert måltid.
Det er meget let og billigt at lave dine egne probiotiske kål. Jeg har lavet en opskrift på stærke probiotiske kål med mælkesyrebakterien L. plantarum, som er særlig god til den sensitive hud. Opskriften finder du bl.a. i bogen Rødme Fri og i SkinDetox forløbet.
- Stærke mælkesyrebakterier styrker din fordøjelse og dit immunsystem, så din krop bedre kan overvinde infektion, betændelse og inflammation i huden. Mælkesyrebakterier hjælper desuden med at bekæmpe dårlige bakterier og svampe som candida i tarmsystemet. Disse indeholder den stærke mælkesyrebakterie L. Plantarum. Tag 1 kapsel til natten.
- Gurkemeje indeholder curcumin som virker stærkt antiinflammatorisk og hjælper mod rødme og inflammation i huden. Gurkemeje fremmer bedre sårheling og flottere healing af ar, hvilket er særlig relevant for dig der også får bumser. Gurkemeje hjælper desuden ved tarmproblemer og styrker samtidig leverens afgiftning. Tag 2 kapsler dagligt, fx. Curcusym fra Biosym eller Wholistic Turmeric fra Pukka.
NB tag ikke gurkemeje hvis du er gravid eller ammer.
Udeluk desuden gluten og tilsat sukker for en periode for at give din tarm ro til at hele sig selv.