Botanisk hudplejeguide til tør hud
I dagens blog får du en komplet videoguide tør hud, hvilke symptomer du skal være opmærksom på, psykosomatiske rødder bag tør hud (- hint det har noget at gøre med østrogen), hvordan du plejer den og med hvad.
Har du ikke tid til at se videoen lige nu, så får du her en kort opsummering af plejedelen:
Tør hud har brug for cremede og flydende renseprodukter, der ikke vasker den naturlige fugt ud af huden eller ødelægger den beskyttende barrierefilm på hudens overflade, syrekappen.
Prøv også en renseolie af for eksempel sød mandelolie eller jojoba-olie der masseres ind på fugtig hud og renses af med fugtige vatrondeller.
Erstat traditionel skintonic med en mist i form af f.eks. blomstervand på spray, der fuldender rensningen ved at desinficere og sammentrække porerne. Vælg cremer i rig konsistens og gerne serum til anti-age pleje.
Som et alternativ til serum kan der også bruges dråber af ansigtsolie, f.eks. avocado- eller abrikoskerneolie under cremen. Undgå til gengæld petrokemiske/mineralske olier, der kan virke som vanedannende fedtstoffer på huden og som dermed på længere sigt kan gøre huden mere tør.
Tør hud har en langsom celleturnover og derfor anvendes eksfoliering særlig fordelagtigt, gerne to gange om ugen, da det fjerner døde hudceller, hvilket stimulerer hudens cellerytme og nydannelsen af hudceller – og dermed er et led i at forynge tør hud, der ellers godt kan komme til at se ældet ud allerede i en tidlig alder.
Fugtmaske af aloe-vera, hyaluronsyre, sød mandel, honning eller shea butter giver et ekstra boost af fugt og næring.
Dette blogindlæg er inspireret af vores kursusmodul om “Holistisk hudforståelse” fra Botanisk Ansigtsplejekurset, hvor vi dykker endnu dybere ned i planternes helende egenskaber og sikker anvendelse i hudpleje.