DIY guide til hudplejefremstilling af produkter til den fedtede hudtype

hudpleje ingredienser til fedtet hud

Dette er en overordnet guide til dig med fedtet hud og som ønsker at formulere din egen hudpleje, eller blive bedre rustet til at vælge hudplejeprodukter med de rette ingredienser til din hud.

 

Fedtet hud

En fedtet hud producerer større mængder talg, som er hudens beskyttende fedtlag. Man kan være født med en genetisk tiltendes til fedtet hud, men hormoner, stress-niveau og kost spiller en dominerende rolle. Huden vil typisk producere mere talg under menstruation, ved graviditet og i menopausen pga. hormonelle forandringer.

Tendens
En fedtet hud har ofte forstørrede og/eller blokkerede porer (hudorme), fedtet i T zonen, bumser, rødme, akne. NB Det er vigtigt at hudplejen ikke udtørrer huden, men fugter, beroliger og sammentrækker porerne blidt.

Kvalitet
Da den fedtede hud producerer mere talg er huden mere beskyttet end de andre hudtyper, og har ofte færre rynker og alderstegn.


DEN FEDTEDE HUDTYPES TROUBLE SPOTS

1. Skinnende områder på pande, næsen og hagen.
Huden kan skinne ekstra om eftermiddagen, i varmt vejr eller hvis du føler dig stresset.

2. Forstørrede porer på næsen og hagen. Disse bidrager med ekstra sebumproduktion.

3. Hudorme, bumser, acne.
Hagen, næsen og panden har større porer som har tendens til at stoppe til. Disse områder har lettere ved at blive betændte med bumser som resultat.

Fedtet hud kan mangle lidt glød og føles tung og tilstoppet, så egenskaber som stimulerende på microkredsløbet, antibakteriel, antiinflammatorisk, sebumregulerende, evt. hormonregulerende, lymfestimulerende, astringerende, cicatrisant (hudhelende) er gode at få ind i en hudplejeserie til fedtet hud.

 

HUDPLEJE RITUAL FOR DEN FEDTEDE HUD

Rens to gange dagligt
Med en blid men dyberende rens, fx med honning, ler, urtepulver og olie. Rens er fundamentet for en ren hud uden tilstoppede porer, men det er vigtigt renseproduktet ikke efterladen huden strippet for dens naturlige beskyttende fedtlag, det gør den nemlig mere stresset og modtagelig over for infektion.

Brug en astringerende toner
Brug en astringerende toner der virker sammentrækkende på porerne og hjælper med at kontrollere det skinnende udseende i løbet af dagen. Troldhassel (max 20%), grønt te, grapefrugt hydrolat, eddike, hyldeblomst te eller hydrolat kunne være gode bud på ingredienser. Hav en lille spray flaske med toner med i tasken til at friske huden op med i løbet af dagen.

Brug noncomedogenic produkter
Altså produkter der ikke tilstopper porerne og det kan være lettere sagt end gjort, da det kan være vidt forskelligt hvad der tilstopper porerne hos den enkelte, i hvert fald når det kommer til olier. Olierne som jeg nævner senere i dette afsnit har generelt ikke den negative effekt, men det kan altså være individuelt.
Talkum, mineralske produkter og lignende som typisk findes i make-up er noget af det værste til en fedtet hud.

Fugt
En fedtet hud har lige så meget behov for fugt som andre hudtyper, men brug lette lotions med fx. hyaluronsyre, acai og jojoba olie, som ikke føles fedtende på huden.

 

HUDPLEJE-INGREDIENSER TIL DEN FEDTEDE HUD

Urter til den fedtede hud er pilebark, hyldeblomst, troldhassel, neem, grøn te, havtorn, røllike, gurkemeje, og citrongræs.

Æteriske olier til den fedtede hud er cedertræ, grøn myrtle, blue tansy, bergamot, citron, helichrysum (italian), grapefrugt, lime, appelsin, petitgrain, tea tree, rosmarin (i lille dosis, bedst lokalt på bums i 1% fortynding), vetiver, ylang ylang, moroccan camomile, (NB mange citrusolier er photox/photosensitive, så brug kun til natten, og undgå evt i creme og produkter der bliver på huden).

Vegetabilske olier til den fedtede hud er koldpresset vindruekerneolie (den er grøn, de gennemsigtede er raffinerede), jojoba olie, havtorn, acaii, hyben, neem, hasselnød.

Forrige
Forrige

Forårsprep din hud med gurkemeje

Næste
Næste

Inspirationsvideo: May Lindstrom hudpleje