Renseskum med ler og knuste perler (til normal/fedtet/kombineret hud)
Få huden sommerklar med denne lækre perle/ler renseskum
Opfører din hud sig også lidt mærkeligt i den her tid? Og trænger til at udvise lidt mere sommerglød? Så er det denne maske du skal prøve.
Resen er til dig der IKKE har sensitiv hud, til dig der har normal, kombineret eller fedtet hud og specielt til dig med tilstoppede porer og bumser. Rensen indeholder c-vitamin, salt og perleekstrakt som får det bedste frem i din hud på kort tid.
Jeg anbefaler du bruger den som rens, lader den sidde et par minutter og skylder af med vand og en lunken vaskeklud.
Du kan også bruge rensen som en maske, så tilsætter du blot mindre vand og lader den sidde på indtil den tørrer. Gør dette 1-2 gange om ugen maks.
Opskrift
- 3.5g natron
- 10g ascorbinsyre
- 30g fint himalaya salt
- 1.5g perleekstrakt
- 30g hvid ler
- 1 glaskrukke til opbevaring
- 10 dråber valgfri æterisk olie tilsat saltet.
Sådan laver du rensen
- Afmål alle ingredienser direkte ned i den krukke du vil opbevare rensen i (undtagen salt og æteriske olier).
- Afmål himalaya salt for sig og tilsæt 10 dråber valgfri æterisk olie. Jeg elsker den friske fornemmelse på huden fra mynte. Det er vigtigt du tilsætter de æteriske olier til salten og blander godt. Salten absorberer olierne så de ikke klumper når de kommer ned i de andre ingredienser.
- Tilsæt blandingen med salt og æteriske olier til din krukke. Skru låget på og ryst grundigt i 3 minutter, så du sikre ingredienserne er fuldstædig blandet samme.
Sådan bruger du din rens
- I en lille skål afmåler du ca. 1-2 tsk. rensepulver og blander med en lille smule vand til du har en semityk masse der bobler op til "skum".
- Påfør huden og masser den godt ind. Lad den sidde i et par minutter og skyl af med vand og en lunken vaskeklud. Slut af med mist og balm eller olie.