Opskrift på deo og farvet læbepomade
Jeg har brugt virkelig langt tid på at formulere den perfekte shampoo til mit krøllede hår, der hverken fedter eller kræver at jeg bruger conditioner, en læbepomade der holder i mere end 30 min. og en natron deo der ikke irriterer huden. Jeg håber du vil blive lige så glad for opskrifter som jeg er - og måske endda skræddersy dem til netop din hud.
Opskriften på shampoo finder du her.
Opskrift på farvet læbepomade
Opskriften giver 5 læbepomader i hylstre af 5ml, fxdisse.
5g voks (fx bivoks, rosenvoks eller jasminvoks). Jeg brugte denne jasminvoks.
10g butter (shea, kokom, mango etc). Jeg brugte denne kokombutter.
9g olie (jojoba, mandel, squalane, kokos, abrikos). Jeg brugte halv squalane og halv jojoba.
1-2g farve hvis du ønsker farve. Brug 1g hvis du kun ønsker svag farve, 2g giver kraftig farve. Jeg brugte denne. For et vegansk alternativ se her.
Smelt voks og butter over svag varme, enten i et målebægerglas der kan tåle at komme på komfuret på laveste blus eller i et glas stillet i en chokoladesmelter. Når de er smeltet, tag dem af varmen og tilsæt dine olier og evt farve. Rør godt sammen og hæld på tube mens blandingen stadig er meget flydende. Den stivner hurtigt! Bliver den for fast inden du har fyldt alle hylstre op, så sæt den over varmen igen indtil den bliver flydende.
Opskrift på deo
Opskriften giver 2 krukker af 50g.
10g voks (fx bivoks, rosenvoks eller jasminvoks). Jeg brugte denne jasminvoks.
30g kokosolie
1g allantoin (valgfri men god hvis du har sensitiv hud).
33g ekstrafint natron
1g æterisk olie hvis du ønsker duft, fx palmarosa og geranium har antibakterielle egenskaber.
25g majsstivelse
Smelt voks og kokosolie over svag varme, enten i et målebægerglas der kan tåle at komme på komfuret på laveste blus eller i et glas stillet i en chokoladesmelter. Når det er smeltet, tag blandinge af varmen og tilsæt allantoin og rør grundigt. Hefterefter tilsætter du evt æteriske olie, natron og majsstivelse og rør godt indtil alle klumper er helt opløst. Begynder blandingen at blive fast inden du er færdig, så sæt den over varmen i et par sekunder mens du rører grundigt. Hæld den på krukker, sæt låg på og stil i fryseren i 30min. Herfter er de klar til brug og kan opbevares ved alm. stuetemperatur.
Vil du også gerne have opskriften på tandpasta eller måske et helt andet produkt, så skriv en kommentar herunder.