Opskriften på min violette forårs facebalm

opskrift på lilla face balm

På facebalm workshoppen i mandags, nåede jeg selv at lave mig en skøn ny forårsfacebalm. Jeg elsker den skøre lilla farve og duften af lindeblomst, mynte og lime.

Det er så let at lave facebalms, og jeg vil gerne dig hvordan i denne blog. Har du brug for mere inspiration kan jeg også anbefale bogen Honest Beauty Talks Vol 1.

Balmen her passer til de fleste hudtyper, dog kan lime være lidt for kraftig til dig med meget sensitiv hud. Her vil jeg anbefale en blanding af blue tansy, helichrysum og blå cypres i stedet. Brug max 6 dråber i alt. Eller du kan helt udelade æteriske olier.

 

Hvad er en facebalm?

Du kan se facebalms som kompakte ansigtsolier med ekstra beskyttelsesfaktor, der kommer fra de hudglade butters, kokom- og sheabutter.

Butters er faste fedtstoffer, som beskytter huden mod fugttab og reparerer hudbarrieren.
Når butters bliver blandet med fugtboosteren squalane, så får produktet den lækreste tekstur, der er fast i krukken, men smelter ind i huden ved kontakt med huden. Da de kun laves med olieekstraktet squalane, æteriske olier, butters og ikke voks, trænger de hurtigt ned i huden uden at e erlade den fedtet.

Brug facebalm som Gua Sha underlag eller som creme morgen og a en. Din hud vil føles silkeblød, beskyttet og fugtmættet hele dagen.

 

Det skal du bruge

opskrift violet lilla facebalm recipe miron glas amethyst skin roller ametyst ansigtsrulle dermaroller

Sådan gør du

  • Start med at udtrække 1 spsk. alkanetrod i ca. 30 ml squalaneolie. Lad det stå i et varmt vandbad i ca. en time. Si alkanetroden fra olien ved at si det gennem et te lter, så du har en helt ren, rød olie tilbage. Bland nu den røde olie med ca. 3-6 dråber azulen, eller så meget det kræver, til du har en lilla farve du kan lide.

  • Sørg for du har 20ml farvet squalane tilbage til din facebalm.

  • I et glasmålebæger eller skål afmåler du dine butters og sætter enten i en chokoladesmelter eller over vandbad ved svag varme, indtil de er helt smeltet.

  • I et andet målebæger eller skål afmåler du 20ml farvet squalane og rosmarin CO2 ekstrakt. Bland godt. Når dine butters er smeltet, blander du dem med olieblandingen her og rører godt.

  • Tilsæt nu de æteriske olier og evt. perlepulver og rør grundigt. Tjek at farven stadig er lilla, ellers kan det nogengange hjælpe at tilsætte en dråbe azulen mere. Prøv dig frem.

  • Lav et vandbad i en lille skål med isterninger. Stil dit bæger med balmblanding i, hold godt fast, så det ikke vælter, og rør indtil blandingen bliver så tyk, at du kan trække synlige streger i den med piskeriset. Farven vil gå fra gennemsigtig til mælkeagtig, og teksturen vil blive tykkere.

  • Hæld blandingen i din 50 ml glaskrukke, inden den bliver for tyk til at hælde. Denne afkølingsproces sørger for, at din balm får en jævn og lækker tekstur. Skipper du dette trin, vil din balm blive grynet.

  • Sæt krukken på køl i 30 minutter, og den er nu klar til brug. Din balm kan holde sig 6 måneder ved almindelig opbevaring. Husk at bruge spatel til at tage balm med op med, og ikke dine fingre. Du behøver ikke opbevare din balm på køl. 

 

 

Forrige
Forrige

Vil du også være med til at lave et paradigmeskifte i skønhedsplejen?

Næste
Næste

Sund vegansk chokoladekage med hasselnødder og appelsin