De 3 bedste faceyoga øvelser og gua sha teknikker til fyldigere læber

LONG BIG O

Hvis du har tendens til at spænde i kæberne, når du fryser eller er stresset, så er det den her øvelse, du skal lave. Den balancerer musklerne – det vil sige, at du vænner dig til at bruge musklerne i begge sider af ansigtet lige meget – og styrker dem, især i den nederste del af ansigtet og med fokus på kæbe- samt mundmusklen.

Derudover giver øvelsen et løft til kinderne, den modvirker slaphed omkring munden, og så toner den og giver fylde til læberne.

Til gengæld er det ikke den kønneste faceyogaøvelse, der findes. Man skal bruge mange muskler, og den er både hård og kræver, at man kæmper sig gennem nogle gentagelser, før man kan mærke effekten.

SÅDAN GØR DU

  1. Åbn munden i et langt, smalt O.

  2. Tag hagen en smule ned med pegefingeren – så er det lettere at holde O’et – og hold kæben låst, så du bevarer O’et.

  3. Træk læberne ind over tænderne, så stramt du kan, og hold stadig det aflange O.

  4. Slap af i panden og musklerne omkring øjnene. Træk vejret roligt, slap af i nakken, og hold skuldrene nede.

  5. Mens du holder O’et og spændingen i munden, skal du løfte kinder- ne op, som om du smiler – eller i hvert fald prøver på det.

  6. Du vil mærke, at det sitrer i kinderne. Måske ikke med det samme, for det er en svær øvelse, men det skal nok komme. Du vil også mær- ke et stræk i kæben – særligt, hvis det er en muskel, du har tendens til at spænde.

  7. Hold spændingen i 30 sekunder. Gentag øvelsen 3 gange. Slap af, og træk vejret dybt et par gange mellem hver gentagelse.

LIP PRESS

Her er en øvelse til kyssemunden og en øvelse, der giver volumen i læberne. Selv om det virker, som om man gør det modsatte, når man trækker læberne ind over tænderne, så er det faktisk læbemusklen, vi både styrker og strækker med denne øvelse.

Derudover strækker vi de mange små muskler, som sidder rundt om mun- den, og som med tiden kan trække munden nedad. Øvelsen løfter mundvigene, skaber et symmetrisk smil – og træner i det hele taget munden, så du får nemt ved at smile på en afslappet måde, uden at du behøver anstrenge ansigtet.

SÅDAN GØR DU

  1. Løft mundvigene i et smil, men uden at aktivere øjnene.

  2. Træk læberne ind over tænderne. Skub spidsen af tungen ud, peg den en smule opad, og bid omkring tungen – stadig med læber- ne over tænderne.

  3. Stryg spidsen af pegefingrene roligt fra hagen op mod mundvigene. Det gør man for at strække den muskel, som bevæger mun- den nedad (for eksempel hvis du laver en sur smiley med ansigtet). Lad fingerspidserne hvile lige over mundvigene.

  4. Hold spændingen i 30 sekunder. Gentag øvelsen 3 gange. Slap af, og træk vejret dybt et par gange mellem hver gentagelse.

CHEEK PRESS

Denne øvelse gør mundmusklen stærk, og vi arbejder med indersiden af kinderne – så vi styrker, bogstaveligt talt, munden indefra. Det er vigtigt, eftersom vi med alderen mister volumen netop på indersiden, og det kan vise sig som indsunkne kinder og rynker langs mundvigene.

Derudover styrker øvelsen også den nederste del af kinderne, ligesom den opstrammer området omkring mun- den og ned mod kæbelinjen.

SÅDAN GØR DU

  1. Åbn munden i et langt, smalt O. Placer spidserne fra pege- og langfinger på indersiden af kinderne.

  2. Hold skuldrene nede, albuerne oppe samt knoerne på pege- og langfinger samlet.
    Placer tommelfingrene, så spid- serne rammer siden af næsen. Pres fingerspidserne – dem, du holder indvendigt – ud mod kinderne, og pres kinderne ind mod fingrene.

  3. Lad som om du smiler, så kin- derne bevæger sig op. Men hold øjnene og panden i ro. Mærk spændingen rundt om munden og på indersiden af kinderne.

  4. Hold spændingen i 30 sekunder. Gentag øvelsen 3 gange. Slap af, og træk vejret dybt et par gange mellem hver gentagelse.

Vil du lære flere ansigtsyogaøvelser, så tag et kig i Faceyoga bogen her.

Forrige
Forrige

Pias vilde ansigts transformation

Næste
Næste

Naturligt øjenløft på 10 min!