Derfor virker yoga & meditation mod hudproblemer
I dag ved vi at følelsesmæssige stress kan aktivere det sympatiske nervesystem til at frigive kemikalier der fører til inflammation, betændelse og karudvidelse med rødme og acne som resultat.
Man har undersøgt den rødme der ledsages af brændende, sviende og kløende fornemmelser og fundet at disse symptomer kan udløses af for stor nerveaktivering (stress respons) som frigiver et neuropeptid kaldet pituitary adenylate cyclase-activating polypeptide. Lad os bare kalde det PACAP, så bloggen ikke bliver alt for lang. PACAP ses i forhøjede mængder hos de mennesker der lider af PTSD, altså dem der har været udsat for traume eller enormt stort pres over en længere periode.
PACAP er særlig relevant at tale om i forhold til rosacea, da PACAP har vist sig at kunne overstimulerer mastcellernes produktion og frigivelse af cathelicidin.
Cathelidicin er et antimikrobielt peptid der bl.a. udskilles af keratinocytter, sebocytter og mastceller (forskellige typer af hudceller). Cathelicidins virkning på huden minder om histamin og udløser sviende, brændende og varmende symptomer i huden og udvider hudkarene. Den øgede hudkarudvidelse gør at huden hurtigere taber fugt hvilket er med til at ødelægge hudens barriere funktion = ond cirkel af rosacea symptomer.
Vi kan altså ikke undgå at tale om stress og følelsesmæssig stress når vi skal behandle hudproblemer som acne, eksem og rosacea. Det er mindst lige så vigtigt hvis ikke vigtigere end kosten og hudpleje efter min mening. Men hvad gør vi den? Altså hvordan arbejder vi med stressen?
Det redskab jeg har bedst erfaring med og som virker hurtigst er kundalini yoga og meditation. Det er let, alle kan gøre det og det behøver ikke tage særlig langt tid om dagen.
Holistisk Hudterapeut og Kundalini yogalære Maja har lavet dette sæt til min bog Rødme Fri, som jeg synes du skal prøve at hvis du har sensitiv hud, rødme, rosacea eller acne.
Jeg kan varmt anbefale Majas SOS meditationer hvis du vil lære flere meditationsteknikker for skønhed, sundhed og følelsesmæssig balance.