Den rigtige og den forkerte måde at behandle fedtet hår og hovedbund

hvorfor har jeg fedtet hår og hovedbund hvad er årsagen

Hvad er årsagen til fedtet hår og hovedbund?

Fedtet hår og hovedbund hænger typisk sammen med hudtypen. Dvs har du fedtet hud og du typisk også fedtet hovedbund. Det er talgkirtlerne i hud- og hovedbund der bestemmer om du har tørt eller fedtet hår.

Når talgkirtlerne overproducerer fedt skyldes det oftest 3 ting:

  1. Stresshormon
  2. Ustabilt blodsukker
  3. Mælkeprodukter

Talgproduktionen stimuleres af androgene hormoner som samtidig stimuleres af for højt niveau af stresshormon, insulinniveau og vækstfaktoren IGF-1 fra mælkeprodukter.

Hvis du vil fjerne årsagen til fedtet hovedbund, så skal du tage hånd om din stress og sørge for at spise blodsukkervenligt, dvs. skrue ned for stivelse, sukker og mælkeprodukter (kornprodukter er en stor kilde til stivelse), sørge for at få nok protein, grøntsager og sund fedt til hvert måltid. Er du mæt 3-4 timer efter et måltid har du spist optimalt ift. dit blodsukker.

Læs også denne blog om fedtet hud samt denne.

Drik gerne 0-5 liter stærk brændenælde udtræk dagligt i 3 måneder. Du finder opskriften her.

 

den forkerte måde at behandle fedtet hår og hovedbund

Hårvask hver eneste dag med kradse shampooer med SLS og masser af parfumeret tørshampoo. Denne cocktail er det værste du kan gøre for din fedtede hovedbund. De kradse shampooer virker alt for udtørrende og irriterede på den sarte hovedbund, og talgkirtlerne vil fortsætte med at overproducere fedt.
Brug en mild shampoo som fx. Juhldals eller John Masters. I starten når du skifter til disse, så kan du godt bruge dem hver dag i en uge, men forsøg herefter at nøjes med at bruge sæbe hver anden dag og vask blot håret med vand ind i mellem. På denne måde får din hovedbund tid til at reparere sig selv.


Overforbrug af tørshampoo gør hovedbunden irriteret, sart og skællende og hvem gider at have hudflager dryssende omkring sig!? Indeholder den samtidig en masse kemisk parfume tilføjer du blot ekstra irritanter oveni. Skal du bruge tørshampoo så brug den mest naturlige du kan finde uden parfume og højst et par gange om ugen.

 

Den rigtige måde at behandle fedtet hår og hovedbund

Først og fremmest er det vigtigt at du behandler årsagen, som du læste i første del af bloggen.
Herefter kan du lave en ugentlig hårmaske med rhassuller som du blander op med vand til en tyk masse. Masser masken godt ind i hovedbunden og lad den sidde til den næsten stivner. Herefter vasker du den af med lunken vand under bruseren. Leret renser hovedbunden for "build-up" af produkter og fjerner overskydende fedt. NB hårmasken sviner helt vildt, så er du advaret ;)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 
Kilder
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2715202/

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Har du gode tips mod fedtet hår du har lyst til at dele med os? Så skriv dem gerne i kommentarfeltet.

Har du spørgsmål om din hud? Så følg vores instagramprofil @holistiskhudterapeutskolen og send os dine spørgsmål hver onsdag.

Kunne du bruge vores tips mod fedtet hår og hovedbund, så hjælp os gerne med at sprede ordet og del med dine venner.

 ♡ - Tina, Anja & Tanja


 

 

Forrige
Forrige

Mød Holistisk Hudterapeut Anja Jensen

Næste
Næste

Derfor virker yoga & meditation mod hudproblemer