Fluffy syren salve

Syren er duften af barndom for mig

Mine forældre havde en kæmpe, vild syrenhæk i sart lilla og hvid, og jeg kunne slet ikke få nok af den duft. Hver forsommer, når blomsterne sprang ud, var det som om hele haven trak vejret lidt dybere. 

Jeg brugte mange solstribede majdage på at forsøge at fange duften. Jeg plukkede blomsterne, lagde dem i små glas med vand og ventede tålmodigt – barnligt overbevist om, at magien nok skulle trylle blandingen til parfume. Det gjorde den altså aldrig helt. Oftest endte eksperimentet i en plumret fornøjelse. Men følelsen af at ville bevare noget så fint og flygtigt – den sad fast. Og den har jeg stadig.

Heldigvis har jeg sidenhen lært at udtrække syrenen i olie, og det kan du også hvis du læser med her.

Lige nu – i de få korte uger den blomstrer – står syrenerne igen og sender duftskyer ud i morgentimerne med invitation til plukke en skålfuld klaser - lidt til te, lidt til saft og vin og lidt til en skøn fluffy syrensalve dine sommerben vil takke dig for.

Selvom syren ikke spiller en stor rolle i den europæiske urtemedicinske tradition, har den alligevel fundet vej ind i enkelte husråd og folkemedicinske praksisser. Ifølge Urteskolen.com har man lavet te af blomsterne mod hoste og forkølelse, tinktur mod mavekneb og uro – og nogle lavede ligefrem syrendram, hvis der var lidt vodka i skabet. Det gjorde måske ikke ligefrem mirakler, men det gjorde sikkert godt eller i det mindste dulmede lidt.

Man har også mast blomsterne i en morter og lagt dem som omslag direkte på huden ved kløe, eksem eller rifter. Rolv Hjelmstad nævner i sit urteleksikon, at det i Rusland er tradition at lave et antireumatisk udtræk af syrenblomster trukket i olie i solen i 14 dage.

Det, vi med sikkerhed ved, er, at syrenens blomster er spiselige, lækre og delikate ligefrem og indeholder plantestoffer som flavonoider og polyfenoler, som har antioxidant og antiinflammatorisk virkning – især dokumenteret i beslægtede arter som Syringa oblata. Stoffer som syringin og syringopicrin, der findes i syrenarter, menes at have febernedsættende og toniske egenskaber. Og selvom syren ikke producerer æterisk olie, anvendes syrenabsolut i aromaterapi for sin blide, blomstrede duft, som mange oplever som beroligende.

Moderne forskning har identificeret bioaktive forbindelser som syringin, der findes i flere medlemmer af Oleaceae-familien, og som er blevet undersøgt for deres antioxidative og antiinflammatoriske egenskaber.

Syren og overtro

I gamle dage plantede man syren ved indgangspartiet, ikke kun fordi den var smuk og velduftende, men fordi man mente, den kunne holde uønsket energi ude. En slags naturlig dørvogter, der med sine lilla parfumerede skyer kunne forvirre onde ånder og holde hekse på afstand. Nogle steder blev blomsterne lagt i vindueskarme eller hængt op i bundter over døre og senge for at sikre fred i hjemmet og søvn uden forstyrrende drømme.

Syren var også en plante, man forbandt med forårsfester og frugtbarhed. Under forårets kærlighedsritualer blev blomsterne brugt som pynt i håret og i badet, og hvis man ville styrke sin intuition eller slippe gammel sorg, kunne man med fordel plukke en dusk syren og lægge den på sit alter – eller bare under hovedpuden.

Der gik historier om, at man ikke måtte fælde en syrenbusk uden at give noget tilbage til jorden – ellers ville busken sørge, og nægte at blomstre året efter. Og hvis syrenduften ramte dig på et særligt stille tidspunkt af dagen – lige dér i grænselandet mellem drøm og vågen – så kunne det være et tegn på, at nogen tænkte kærligt på dig fra den anden side.
Så næste gang du møder en syren i blomst, så standser du måske et øjeblik længere. Ikke kun for duften og skønheden, men for alt det usynlige, den bærer med sig. Et botanisk ekko af både kærlighed og beskyttelse.

Beroligende i hudpleje

Jeg laver olieudtræk af blomsterne og bruger olien til at lave et af mine yndlingsprodukter- fluffy cremeblød salve. Jeg synes, den gør noget godt ved huden. Ikke som et facelift, men som en beroligende hånd på skulderen.

Sådan laver du et holdbart olieudtræk af syren

Jeg ved godt, at mange laver urteudtræk lidt på gefühlen – friske blomster i et glas olie, lidt solskin og en god intention. Men jeg kan godt lide, at det holder, hvis jeg tager mig tid til at lave et ekstrakt, skal det altså også holde - og have effekt. Det er vigtigt for mig, at jeg faktisk tør bruge ekstraktet i opskrifter et halvt eller helt år senere, uden at være nervøs for mug eller harsk duft.
Derfor tørrer jeg altid blomsterne først, bruger koldpresset olivenolie, tilsætter rosmarin CO₂-ekstrakt og bruger vakuumglas. Det lyder måske lidt omstændeligt, men til gengæld får jeg en stabil olie med alle syrens fine egenskaber og ingen bakterievækst eller skuffelser.

• Pluk syrenerne i fuldt flor Gerne om morgenen, mens duftmolekylerne er på sit højeste.

• Tør blomsterne i dehydrator
  Ved laveste varme til de er tørre. Det forhindrer mugdannelse under udtrækket og sikrer, at olien ikke bliver fordærvet.

• Kom de tørrede blomster i et rent glas Jeg bruger altid glas, der egner sig til vakuum – det er især vigtigt, hvis glasset ikke er helt fyldt.

• Dæk blomsterne helt med koldpresset olivenolie Fyld glasset helt op, så der ikke er luft tilbage over blomsterne. Luft giver oxidering – og det vil vi undgå, hvis olien skal holde sig længe.

• Tilsæt 0,2 % rosmarin CO₂-ekstrakt Det forlænger holdbarheden markant og modvirker harskning.

• Luk glasset lufttæt Jeg bruger vakuumglas og suger luften ud, hvis der mod forventning er lidt plads tilbage i glasset. Det er måske lidt ’livrem og seler’, men det sikrer en olie, der kan holde sig i op til et år – uden at gå på kompromis med kvaliteten.

• Lad trække i 2–3 måneder
  Stil blandingen et mørk sted.. Vend glasset på hovedet en gang imellem.

• Filtrér og hæld på mørk glasflaske Opbevares væk fra lys og varme. Klar til brug i salver, lotion eller direkte på huden.

Fluffy syren-salve opskrift

Nogle opskrifter opstår, fordi man savner noget, man ikke kan finde på hylden i helsekosten. Denne her kom til, fordi jeg ville have følelsen af syren – den sarte, let pudrede forsommerduft og blødheden fra alt det, der er grønt og fugtigt i maj – ned i en krukke.
Salven er som flødeskum for huden: luftig, nærende og smeltende. Den tager tid at lave – men det gør de fleste gode ting.
Du får her en opskrift, hvor syrens olieudtræk foldes ind i en base af mango-, shea- og kakaosmør og piskes til en mousse, du næsten får lyst til at spise. Og det bedste? Den føles præcis så blød og beroligende, som en blomstrende syrenklase ser ud.

Opskrift:

113 g mango butter
18 g kakaosmør
113 g sheasmør
28 g syrensolie (fra ovenstående udtræk)
1 g rosmarin CO₂-ekstrakt
4g jasminvoks, rosenvoks eller bivoks
Evt 1 g æterisk olie (hvad du elsker mest eller hvad din hud har brug for, jeg synes 5 dråber muskatelsalvie, 2 dråber jasmin, 1 dråbe solbærabsolut, 1 dråbe tuberose absolut og 5 dråber yuzu er magisk! Lige dele lavendel og sandeltræ kan også noget)
2 x mørke 250ml glaskrukker

Fremgangsmåde:

• Smelt mango-, kakao- og sheasmør samt voks i vandbad.

• Tag af varmen, lad køle lidt og tilsæt syrensolien.

• Når blandingen er håndvarm, tilsættes rosmarin CO₂ og æterisk olie.

• Sæt på køl indtil den begynder at sætte sig i kanten, eller stil skålen i en større skål med vand og isterninger mens du pisker den fluffy.

• Pisk med håndmixer til en luftig mousse. Skrab blandingen ned af skålens kanter flere gange, så massen bliver ensartet cremet.

• Fyld på rene krukker og sæt låg på.

Salven kan bruges på kroppen efter behov, skøn efter et bad, til håndpleje og fodpleje, til tør hud eller bare som en lille forårshilsen til huden.

Opskriften er fra modul 7 Urtesankning i Vild Skønhed.