Hvad betyder de forskellige kosmetik certificeringer egentligt?
Mærker og Certificeringer
Der findes mange mærker og certificeringer med forskellige krav, hvis formål det er at gøre det lettere at vælge hudplejeprodukter efter bestemt krav som fx. økologisk eller allergivenligt. Det er desuden god markedsføring for brands at markere sig med disse “kvalitetsstempler”. Dog er det vigtigt at vide præcis hvad certificeringerne dækker over, da kravene varierer meget. Mange brands fravælger mærker og certificeringer, da det kan være en lang og dyr proces at opnå dem.
Udenlandske mærker og certificeringer
COSMOS
Cosmetics Organic Standart er en internation standard for naturlig og økologisk hudpleje. Certificeringen blev dannet i 2010 af forskellige Europæiske organisationer som det tyske BDIH. franske Cosmebio, franske Ecocert Greenlife, italienske ICEA og engelske Soil Association.
Krav til kosmetikprodukter som bærer denne certificering:
Mindst 95% af dyrkede ingredienser (altså plantemateriale som olier og ekstrakter) i produktet skal være økologisk.
Mindst 20% af det totale produkt skal være økologisk. Vand er ikke talt med her, medmindre produktet er vandbaseret.
Produkter der vaskes af samt produkter der består af mindst 80% mineralske ingredienser (som fx. mineralsk olie) behøver kun 10% økologiske ingredienser.
COSMOS stiller krav til at ingredienserne er dyrket ansvarligt og med respekt for miljøet.
Soil Association (SA)
Det Britisk certificeringsorgan SA blev dannet i 1946. Soil Association begyndte i 2002 at certificere produkter til personlig pleje. SA’s standard er bygget på forsigtighedsprincippet, hvilket vil sige, at findes der ikke et klart bevis for at en ingrediens er sikker, så må den ikke anvendes.
Krav til kosmetikprodukter som bærer denne certificering:
Mindst 95% af dyrkede ingredienser (altså plantemateriale som olier og ekstrakter) i produktet skal være øko (vand tæller ikke med),
Indeholder produktet mellem 70%-95% økologiske ingredienser kan det stadig certificeres af SA, men det må ikke kaldes et økologisk produkt. Der må kun angives hvor stor en andel økologiske ingredienser der er i produktet.
Produktet skal være fri for GMO ingredienser.
Alle andre ingredienser skal være bionedbrydelige og sikkerhedsgodkendte. SA har udarbejdet en “positivliste” over hvilke ingredienser de tillader.
Der må ikke bruges parabener, sodium laureth sulfat (sæbestof), syntetiske farver og duftstoffer, alkylsulfater og antioxidanter (undtaget naturlig E- og C-vitamin).
Konserveringsmidler er begrænset til benzyl alkohol, sorbinsyre og dets salte, benzoesyre og dets salte.
Der er strenge krav til hvordan ingredienserne må udvindes og SA eller deres samarbejdspartnere inspicerer hver producent årligt.
Ecocert
EcoCert mærket er oprindeligt et fransk økologimærke, men siden 1991 har mærket bredt sig internationalt. EcoCert certificerer udover kosmetik også fødevarer og tøj. Deres fokus er økologi, fair trade og bæredygtighed.
Krav til kosmetikprodukter som bærer denne certificering:
For at kunne bruge Ecocerts “Naturlig og økologisk hudpleje” mærke, skal 95% af produktets plantemateriale og 10% af samlede ingredienser være økologiske.
For at kunne bruge Ecocerts “Naturlig hudpleje” mærke, skal 50% af produktets plantemateriale og 5% af den samlede mængde ingredienser være økologiske.
Minimum 95% af ingredienserne i produktet skal være af naturlig oprindelse.
Ingredienser skal komme fra bæredygtige kilder og fremstillet miljøvenligt.
Der må ikke bruges GMO, parabener, penoxyethanol, nanopartikler, silikone, PEG, syntetisk parfume og farvestoffer.
Emballage skal være bionedbrydelig eller genanvendelig.
Allergy Certified
AllergyCertified er et internationalt allergimærke, der certificerer kosmetiske produkter i hele verden. Denne mærkning minder meget om Den Blå Krans men er internationalt. Mærket skulle garantere at produktet er så skånsomt for huden, som muligt.
Krav til kosmetikprodukter som bærer denne certificering:
Produktet må ikke indeholder parfume, lige meget om det er syntetisk parfume, naturlig eller æteriske olier.
Produktet må ikke indeholde formaldehyd og formaldehydfrigører
Produktet må ikke indeholde følgende korceringsmidler: methylisothiazolinone (MI), methylchloroisothiazolinone (MCI), kathon.
Produktet må ikke indeholde planteekstrakter fra Compositae eller Asteraceae familien, som fx. kamille eller morgenfrue.
Produktet må ikke indeholde farvestoffer som indeholder metaller som nikkel.
Produktet må ikke indeholde nogle former for acrylater, fx methaacrylat.
Produkterne må gerne indeholde parabenerne ethylparaben, methylparaben samt phenoxyethanol
Produkterne må gerne indeholde mineralsk olie.
Danske certificeringer og mærker
Svanemærket
Svanemærket er et nordisk miljømærke, der garanterer at produktet er mindst muligt belastende for miljøet. Mærket sætter også krav til stoffer, der er problematiske for sundheden.
Det blev etableret af Nordisk Ministerråd i 1989, og Danmark tilsluttede sig i 1997. Svanemærket anvendes i alle nordiske lande, dvs. Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.
Krav til kosmetikprodukter som bærer denne certificering:
Leve op til Svanemærkets krav til miljøpåvirkning af produktets kemiske stoffer, herunder nedbrydelig, bioakkumulerbarhed, giftighed overfor vandlevende organismer.
Produktet må ikke indeholder stoffer der er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene, reproduktionsskadelige eller allergifremkaldende.
Produktet må ikke indeholde stoffer der står på EU’s liste over stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Produktet må ikke indeholde mikroplast.
Produkter til babyer og børn må ikke indeholde parfume.
Der er desuden krav til emballagemængde.
Produkterne må gerne indeholde parabenerne methyl- og ethylparaben i korrekte doser.
Produkterne må gerne indeholde mineralsk olie.
Der er ingen krav til økologi.
Den Blå Krans
Den Blå Krans er det danske Astma-Allergi mærke, der har fokus på kontaktallergi, eksem og irritation. Produkter med dette mærke skulle hjælpe med at mindske risikoen for allergi.
Krav til kosmetikprodukter som bærer denne certificering:
Produktet må ikke indeholde syntetisk- eller naturlig parfume
Produktet må ikke indeholde formaldehyd og formaldehydfrigører
Produktet må ikke indeholde følgende konserveringsmidler: methylisothiazolinon (MI), methylchloroisothiazolinon (MCI), kathon.
Produkter med aloe vera skal dokumentere at aloe veraen er renset for specifikke allergifremkalende stoffer.
Indholdet af metaller som nikkel, krom og kobolt i bl.a. farvepigmenter må ikke overstige deres grænseværdi.
Produkterne må gerne indeholde parabenerne ethylparaben, methylparaben samt phenoxyethanol
Produkterne må gerne indeholde mineralsk olie.
Ø-mærket
Det røde Ø-mærke blev indført i 1989. Ø-mærket er en garanti for, at et økologisk produkt er kontrolleret af de danske myndigheder, som jævnligt fører kontrol med de jordbrug og virksomheder der producerer, forarbejder, pakker eller mærker de økologiske varer i Danmark.
Krav til kosmetikproducenter som producerer produkter eller ingredienser med Ø-mærket:
Virksomheden der producerer produktet skal være omfattet af de danske myndigheders økologikontrol.
Grøn Salon
Grøn Salon er et certifikat til hårsaloner, der forsøger at gøre op med de mest sundhedsskadelige og miljøskadelige stoffer. En Grøn Salon bliver kontrolleret årligt, anvender grønne produkter og arbejder med energibesparelser og økologi, hvor det er muligt.
Krav til hårsaloner der bærer mærket Grøn Salon
Salonen skal fører kartotek over kunder med allergier
Salonen må ikke anvende eller sælge produkter der indeholder kemiske stoffer fra deres “Forbudt-stof-liste” som kan findes på groensalon.dk.
Rengøring af salonen skal være med miljøvenlig rengøringsmiddel.
Er der servering på salonen skal servering være økologisk.
Der er desuden krav til kun at anvende grøn leverandør af elektricitet til drift.