"Mit ansigt virker mere åbent, min hud er markant bedre, mere glød og liv."

Vi har haft fornøjelsen af at interviewe Ansigtsyoga Instruktør Rosita om sin ansigtsyoga rejse og nye karriere som instruktør.

NB du kan stadig nå at blive Ansigtsyoga Instruktør i år, endda for kun 1.000kr om måneden i 10 måneder. Læs mere her.

Hvad er dit fokus lige nu som uddannet Ansigtsyoga Instruktør?

Mit fokus er lige nu at udbrede kendskabet til naturlige skønheds ritualer. Jeg synes det er vigtigt at vi viser at skønheds industrien ikke behøver at bestå af dyre cremer, botox og fillers, men at vi har et stærkt naturligt alternativ der samtidig giver så meget indre velvære og nydelse. 

Et selvkærligt skønhedsritual.

Hvad førte dig til ansigtsyoga?

Jeg har i mange år arbejdet med kroppen og bevægelse og lavet en del terapeutisk arbejde, på det personlige og professionelle plan. 

For et par år siden begyndte jeg at lave holistiske ansigtsbehandliger og massage og der kom der lige pludselig fokus på ansigtet på en måde jeg aldrig havde mærket før. 

Det var som om en hel ny del af mig vågnede op, lige pludselige begyndte jeg at mærke mit ansigt på en helt anden måde.

Og det jeg mærkede og så var, at mit ansigt virkelig bar præg af tidligere års stress og ubalance. Jeg følte mit ansigt nærmest var “punkteret”.

Jeg var bare ikke klar over det før jeg fik fokus på mit ansigt.

Da jeg så hvad Niki lavede med faceyoga blev jeg fuldstændig grebet. Det var så fedt at se og mærke hvad de her øvelser kunne.

Det hang så fint sammen med min tidligere rejse indenfor det holistiske og med min alder og de tegn der begynder at vise sig når du nærmer dig de 40, så var jeg helt solgt. 

At kombinere selvpleje, skønhed og velvære på et indre plan.

Hvilke karaktertræk synes du er vigtige for en god ansigtsyoga instruktør?

Ro, vedholdenhed, god formidlingsevne, at kunne se og lave de rette programmer der giver den bedste effekt, at kunne balancere træning af muskler og afspænding.

Hvad er dit forhold til dit eget ansigt? Og hvordan har det ændret sig over tid?

Siden jeg startede med at lave ansigtsyoga har mit forhold til mit ansigt ændret sig virkelig meget. Jeg er meget mere tilfreds med at kigge mig i spejlet. Jeg “genkender hende” i spejlet. Mit ansigt virker mere åbent, min hud er markant bedre, mere glød og liv. Jeg synes jeg ser mere løftet ud generelt, mere symmetri og fylde i min overlæbe. 

Jeg mærker også mit ansigt meget mere end tidligere. Det føles dejligt at kunne mærke mit ansigt og jeg nyder virkelig mine gua sha, faceyoga og cupping ritualer.

Hvad ville du fortælle en person som føler at de ikke har tid til ansigtsyoga, eller på anden måde tænker at ansigtsyoga ikke er for dem?

Faceyoga kræver ikke oceaner af tid, du kan starte i det små med en enkelt øvelse ad gangen.

F.eks. Kan du lave en øvelse når du ligger i sengen om morgenen eller om aftenen. En god måde at implementere din nye vane i hverdagen kan også være at du kobler det til noget du i forvejen gør hver dag. 

Du børster tænder hver dag uden at overveje om du skal eller ej. Prøv at lave et par faceyoga øvelser hver gang du børster tænder. 

Det gør det lettere for dig at danne en ny vane og når du først har fået det ind som vane kan du bygge lidt på. Selv 10-15 hver dag gør underværker.

Del det op i løbet af dagen hvis du har brug for det.

Hvad er nogle af de mest almindelige SKRØNER om ansigtsyoga som du er stødt på.

At ansigtsyoga giver rynker

At vi ikke skal styrke vores ansigtsmuskler

At der ikke er tid til ansigtsyoga

Hvilken ansigtsyoga øvelse er din favorit?

Hm, der er flere…

Forehead stretch fordi den løfter og virkelig giver et mentalt og energimæssigt boost

Long big O/Cardi-O

Cat Eyes

Hvad er målet med ansigtsyoga for dig?

Mit personlige mål for mit ansigt er at mærke liv og flow, at min hud holder sig frisk og jeg er tilfreds med mit ansigt uanset hvilke ændringer faceyoga viser sig som i mit ansigt.

Forretningsmæssigt er det, at nå ud til så mange som muligt med det her skønne budskab.

Kærlighed til dig selv og dit ansigt! Velvære starter indefra og vi ved hvor smukke folk er der har det godt i selv :)

Hvem er dine mentorer og hvad er den vigtigste ting du har lært af dem?

Jeg bliver inspireret af mange, men min vigtigste mentor er nok naturen. Den lærer mig at gå med de naturlige processer, at arbejde med og ikke imod. 

Det er den indstilling jeg også tager med mig i mine ansigtsbehandlinger og ansigtsyoga praksis.

Altid at følge den naturlige rytme og fremelske de iboende ressourcer.

Hvordan har vores Ansigtsyoga Instruktør uddannelse forberedt dig til livet som ansigtsyoga instruktør?

Jeg synes jeres uddannelse er super fint bygget op og der var præcis det jeg skulle bruge for at komme godt i gang. Jeg kan kun anbefale denne uddannelse.

Jeg ville bare ønske at der også havde været kinesio taping modulet med da jeg tog uddannelsen ;)

Hvorfor valgte du vores Ansigtsyoga Instruktør program?

Fordi Niki er virkelig dygtig til at formidle og jeg er så vild med de øvelser!

Hvad ville du sige til en person der overvejer at starte på Ansigtsyoga Instruktør Uddannelsen

Gør det!

Det er den bedste gave til dig selv og der er brug for flere indenfor holistisk skønhed…

Hvor længe har du selv lavet ansigtsyoga?

1,5 år sniger det sig nok op på. I starten langt fra så kontinuerligt som nu.

Hvad er nogle af de vigtigste ting du har lagt mærke til hos dig selv, siden du startede din ansitsyoga rejse?

En åbenhed i mit ansigt.

En stærkere fremtoning af mine ansigtstræk.

Har du nogle sjove øjeblikke med ansigtyoga?

Det er pænt underholdende at underviser andre i øvelserne og min kæreste synes det er det sjoveste når jeg laver mine øvelser, han griner så meget ;)

Hvad er dine tanker omkring aldring, og der at blive ældre?

Jeg synes aldring er skønt og selv har jeg altid haft det virkelig godt med at blive ældre. Det lægger jo bare mere dejlig livserfaring til og jeg synes livet bliver mere og mere spændende med alderen. 

Fysisk er det mest de fysiske skavanker der kommer snigende jeg ikke altid er så vild med. Men aldringstegn såsom rynker og ændring i kroppen pga. alder, er ikke noget jeg er så bange for. 

For mig handler det allermest om, om de aldringstegn fortæller om et godt levet liv eller et liv i ubalance. 

Og når det er tegn der stammer fra slid og ubalance, så foretrækker jeg at ændre på det, så der kommer balance i min krop. 

Rynker der kommer af spænding eller hud der er livløs pga dårlige vaner er klart noget jeg tager som en tydelig besked på at der skal ændres på noget.

Botox eller naturlig?

……Naturlig selvfølgelig ;)

Hvorfor synes du selvkærlig, selvpleje er vigtig?

Jeg tror på det ordsprog der siger: Skønhed kommer indefra.

Når du har det godt og er kærlig ved dig selv skinner det igennem og en holistisk livsindstilling er og bliver en af mine kæpheste.

Yndlingsprodukt til ansigtet? 

Gua sha, facial cups og gode ansigtsolier

Yndlingsmåltid?

Avocado, gode grove salater, osso bucco med masser af marv ;)

Yndlingsbog?

“Gudindends genkomst” af Majbritte Ulrikkeholm 

Yndlingscitat eller talemåde?

Faceyoga is about being comfortable in your own skin.

Og sidst, men ikke mindst, hvorfor skal vi følge dig og din ansigtsyoga rejse :)

Fordi det bliver en spændende rejse ;) Målet kender jeg endnu ikke, men vejen bliver fuld af spændende eventyr…

Følg Rosita på Instagram lige her

Forrige
Forrige

"Jeg har været omkring både botox og øjenlågsoperation, men det gjorde ikke tricket 100%. Det gør ansigtsyoga."

Næste
Næste

"Frihed til at bestemme over mit eget arbejdsliv" - Interview med Ansigtsyoga Instruktør Albertine