Sandheden om solbeskyttelse

Er at vi ikke ved nok!

Men det vi ved er at det er nødvendigt at omgås solen med respekt, og bruge solcreme (med fysisk solblokker) hvis man skal opholde sig i længere tid i solen. Emnet om solcreme er meget omstridt og nogle mener endda at solbeskyttelse er noget man skal holde sig langt væk fra, fordi de kemiske filtre kan øge risikoen for hudcancer. Men hvad skal man egentlig tro på?

Jeg vil helt sikkert anbefale dig at lave din egen research, og så vil jeg dele min personlige holdning med dig.

Indre vs. ydre solbeskyttelse

Jeg er af den overbevisning at sikker solbeskyttelse skal være en kombination af indre og ydre beskyttende faktorer. De indre som jeg har beskrevet her: https://www.holistiskhud.dk/blog/din-tarm-bestemmer-din-solfaktor og her https://www.holistiskhud.dk/blog/styrk-din-indre-solfaktor-med-disse-2-beauty-boosters handler om at styrke hudens modstandskraft over for stråler og skader fra de frie radikaler, der udløses ved soleksponering.

Det kan fx. være karotenoider fra grønne, gule, røde og orange bær, frugt, grøntsager og havalger. En særlig god en af slagsen er astaxanthin som findes i vildlaks og i kosttilskudsform. Lycopen i tomater samt betacarotenindholdet i nogle tomattyper fx “Caro rich tomato” (som du er nødt til selv at dyrke) er også værd at bemærke.

Du kan også finde de hudbeskyttende antioxidanter ECGC i grøn og hvid te. Drik 3 kopper om dagen eller 1 brev Actigreen grøn te ekstrakt. Lav lidt ekstra og hæld i en sprayflaske til at friske huden op med i løbet af dagen.

De ydre solbeskyttende tiltag er først og fremmest fornuftig brug af solen

Dvs dæk dig til mellem 11-15 med solhat, og en langærmet bluse, som beskytter mod UVB stråler men ikke UVA. Derfor er den indre solpleje så vigtig. Jeg anbefaler solcreme med fysisk solblokker som titaniumdioxid, der virker uden på huden ved at afvise strålerne, hvis du skal ud i længere tid. Skal du derimod sidde inde på kontoret hele dagen er det altså ikke nødvendigt at smøre solcreme på inden du går ud af døren. Lige meget hvor rent et solprodukter, betyder det ikke at det er pleje for huden, men det er beskyttelse til når der er behov for det.

Solfaktor i dagcreme er ikke en god ide

Først og fremmest fordi de fleste kun bruger deres dagcreme en gang om dagen - om morgenen. For pålidelig solbeskyttelse skal solfaktor påsmøres hver 2-4 time, men bedst lige inden soleksponering. Dvs din dagcreme med solfaktor vil ikke have den beskyttende effekt du måske regner med.

Solfaktoren tager desuden pladsen for en masse aktive stoffer der kunne have været i cremen i stedet for.

Så meget ubeskyttet sol har du brug for om dagen

Studier viser at hvis du langsomt udsætter huden for solens stråler og bevæger dig gradvist op til 20-30 minutters ubeskyttet sol, giver det en beskyttende virkning i huden og er faktisk rigtig sundt.

De 20-30 min. ubeskyttet sol er essentielt for en sund d-vitamin produktion. Dog er det mest på de store overflader som mave, ben og ryg at vi bedst optager/producerer D-vitamin, så du kan godt slippe afsted med at beskytte ansigtet - det gør jeg selv.

UVA, UVB & UVC

Man deler solens stråler op i UVA, UVB og UVC.

UVA er de længste stråler og kan trænge dybt ned i dermis og lave alvorlige skader som inflammation, slap hud og i værste fald hudkræft. UVA kan trænge igennem ruder og tøj, og det er uvist hvor effekt solcreme reelt har på UVA strålerne.

UVB er lidt kortere og trænger kun ned i epidermis, hvor de kan lave solskoldning, rødme, brun farve og inflammation. Tøj og solcreme beskytter mod UVB.

UVC er de korteste stråler som sjældent når ned på jordens overflade.

Det er svært at formulere en sikker solcreme

Er du lige så glad for DIY som jeg, vil du sikkert gerne vide hvordan du formulerer en solcreme - men det er desværre ikke så ligetil - det er yderst kompliceret at vide hvad faktoren i det færdige produkt vil være uden at få det testet i et laboratorium.

De typiske naturlige solblokkere er zinkoxid og titaniumdioxid.

Titaniumdioxid er det eneste der er godkendt til brug i Danmark. Det er farligt at inhalere titanium pulver, så sørg for du køber et produkt der er blandet op i olie hvis du alligevel vil prøve at formulere til dig selv - sørg også for at det ikke er på nanoform. Når du blander zink eller titaniumdioxid i et produkt vil det typisk falde til bunds, så produktet skal rystes inden hver brug.

Det er en af grundene til det er kompliceret at forudse den reelle SPF, da noget af det færdige produkt kan have en høj styrke og en anden del slet ingen styrke. Der er flere olier med naturlig “solfaktor” som hindbærkerne olie og karanja olie, som kan blandes i et solprodukt for at øge effekten. Grøn te, granatæble og gurkemeje har også solbeskyttende antioxidanter. For flere olier med naturlig solfaktor så læs denne artikel: Kaur & Saraf, In vitro sun protection factor. determination of herbal oils used in cosmetics, Pharmacognosy Res. 2010 Jan-Feb; 2(1): 22–25.

Vil du alligevel gerne lære at formulere din egen solcreme, så kig på kurset i Holistisk hudplejefremstilling lige her. PS brug koden “ SOLFORNUFT “ for 20% rabat på kurset - gælder til og med den 15 juni.

Forrige
Forrige

Ny holdstart på Holistisk Hudterapeut uddannelsen den 15 oktober!

Næste
Næste

Indre dybderens med brændenælde-te