Sensitiv hud: Derfor reagerer du negativt på mange hudprodukter

sensitiv hud facebalm holistisk hudterapi holistisk hudterapeut

Sensitivitet overfor nogle ingredienser, for meget sol og intolerance overfor bestemte fødevarer bidrager til hudsymptomer som rødme, irritation, svien, kløen, blussen, tørhed, allergi, acne og rosacea. Sensitiviteten kommer delvist af en "utæt" hudbarriere (og delvist af en "utæt" tarmbarriere).

Hudbarrieren er det beskyttende yderste lag af huden, som beskytter huden mod udtørring, infektion, skadelige stoffer og mikroorganismer. Vi kan med rette kalde hudbarrieren for grænsen mellem dig og omverdenen. Når denne vigtige grænse er ødelagt kan du ikke holde på de ting der er vigtige for trivsel, som fx. fugt, og du kan ikke holde problematiske ting ude som fx. irritanter.

Når først hudbarrieren er skadet begynder en selvforstærkende cyklus af hudsymptomer, som først stoppes når hudbarrieren repareres. En utæt hudbarriere tillader invasion af stoffer som giver inflammation; inflammation fører til kløe og yderlig nedbrydning af hudbarrieren. Det resulterer i udtørring, da huden ikke kan holde på fugten; og dehydrering af huden trigger inflammation, kløe og selvfølgelig tørhed.

Det er denne cyklus der gør det besværligt for dig at finde produkter der virker uden at irritere, da din hud kan reagere på alt fra konservering, parfume, sæbestoffer og andre stoffer i hudpleje som kan skabe inflammation og skade hudcellerne. Ingredienser i shampoo, conditioner, hårfarve, barberskum, toners, sæbe og skyldemiddel kan være et problem.

Det er derfor ekstra vigtigt for dig at vælge rene, naturlige og økologiske hudplejeprodukter for at sortere de værste irritanter fra.

Tør, sensitiv hud kan reagerer på ingredienser, miljøfaktorer, tekstiler, stress men også vejrforhold. Sommer kan være en udfordring fordi sol forværrer rødme og tørhed. Efterår og vinter med radiatorvarme, iskolde vinde og tørt indemiljø udtørrer huden endnu mere. Flyture, lange vintre, aircondition og lav luftfugtighed kræver ekstra fugt for at rehydrere din hud. 

 

5 tips til dig med sensitiv hud

  • Facebalms i stedet for creme vil hjælpe

  • Det samme vil tilskud af lecithin granulat

  • Omega 3 gerne som Nordic Naturals fiskeolie og Pukkas Hampeolie

  • Agurk

  • Selleri

Tilsammen vil disse tips være dit bedste værn mod hudændringer specielt i perioder som nu hvor vejret skifter og huden ofte reagerer.

PS vil du lære at hele din hudbarriere og lære at pleje din sensitive hud optimalt? Så hop med på SkinDetox forløbet som starter den 15 april.

Forrige
Forrige

Sensitiv hud starter fordi du ikke får sat sunde grænser

Næste
Næste

Glutenfrit kastanjebrød