Sensitiv hud starter fordi du ikke får sat sunde grænser
Mindset-mæssigt ser jeg ofte, at dem der kommer til mig i klinikken med sensitivitet, rødme og rosacea-symptomer, er den type person, der er så meget for andre, at der ikke er meget tid eller overskud tilbage til sig selv.
Et kæmpe hjertemenneske, der ikke kan have at andre ikke har det godt, at hun så let som ingenting kan tilsidesætte sine egne behov for andre. Det er dybest set en indre grænseoverskridning, der skaber den “utætte” barriere inden i og uden på. Når man bare giver og giver uden at fylde på igen, så løber man til sidst helt tør, og ressourcer til heling, fornyelse og genopbygning er der bare ikke.
Hvis du kan kende dig selv her, så er din vigtigste opgave at fylde din egen kop op først
- Du skal sige nej, når der er ting du ikke har lyst til, så du i stedet kan sige ja til dig selv. Gør du ikke denne del, vil alt det andet ikke virke!
- At overholde dine basisbehov er dit fundament, som du skal bygge videre på.
- Det er spild af penge at fylde på med kosttilskud, hvis du ikke tager dig selv seriøst nok til at mærke dine egne grænser og sige fra når du har brug for det, for en stresset krop kan ikke optage kosten eller tilskudene ordenligt.
TIP det her er lettere sagt end gjort, det ved jeg! Har du brug for støtte og et heppekor til denne proces, så kom med på SkinDetox forløbet som starter den 15 april.