Drain + Detox massage med rosakvarts rulle

Det gør rosakvarts rullen for din hud

Rosakvarts rullen har to funktioner (ok, 4 hvis du tæller "pynte på natbordet" og instagramlir med). Den ene er lymfedrænage som er relevant for dig med poser eller rande under øjnene, "puffy face" om morgen eller for dig med bumser og tilstoppede porer, som har brug for ekstra hjælp til afgiftning. Denne teknik får du i dagens blog.

Den anden funktion er toning, lifting og glød til huden. Det kan du læse mere om HER.

Drain + Detox massageguide med rosakvarts rulle

Sådan gør du

  1. Start med at åbne op for lymfepunktet lige under kravebenet ved at rulle rullen frem og tilbage på punket. Gør dette i begge sider.
     
  2. Lav 5-10 blide strøg med den store krystal fra punket mellem øjenbrynene op mod panden og gerne helt op over toppen af hovedet. Det virker enormt afstressende. Luk øjnene og træk vejret dybt. Det er med åndedrættet vi slipper spændinger inkl dem der har sat sig fast som rynker og linjer.
     
  3. Med den store krystal ruller du fra midtpunket i panden og ned langs hårgrænsen ud mod toppen af øret 3-10 gange med blide strøg.
     
  4. Fortsæt på samme måde i næste bane af panden og fortsæt på denne måde indtil du når øjenbrynet.
     
  5. Afslut med at dræne til lymfen ved at rulle den store krystal fra toppen af øret ned langs halsen til kravebenspunket 3-5 gange. Der sidder lymfepunkter i baner foran øret og bagved øret så du kan også rulle bag ved øret. Gør det der føles bedst for dig.
     
  6. Brug den lille krystal til at rulle fra næseryggen mod næsespidsen 5-10 gange.
     
  7. Brug den lille krystal til at lave blid lymfedrænage rundt om øjet ved at følge pilenes retning på billedet. Lav 3-10 gentagelser og slut af med at rulle fra midten af næsen over toppen af kindbenet ud mod midten af øret 3 gange og lav samme lymfedrænage som før fra øret ned langs halsen mod kravebenspunket. 
     
  8. Med den store krystal ruller du fra midten af næsen over toppen af kindbenet ud mod øret 3-10 gange. Fortsæt på samme måde i næste kindbane dvs. fra næsefløjen ud mod øret 3-10 gange, så fra mundvigen ud og op mod øret og til sidst fra midten af hagen ud og op mod øret. Slut af med samme lymfedrænage som før fra bunden af øret ned langs halsen mod kravepunket 3-5 gange.
     
  9. Gentag hele processen i den modsatte side af ansigtet og nyd et afspændt ansigt med mere glød og mindre væskeophobning.

 

Du finder rosakvarts rullerne lige her: http://www.holistiskhud.dk/shop/rosakvarts-face-roller

Forrige
Forrige

Tone + Lift massage med rosakvarts rullen

Næste
Næste

Det vidste du ikke om slap hud