Tone + Lift massage med rosakvarts rullen
En af grundene til face rollers hitter sådan lige nu er (udover at de er smukke) pga. den tonende effekt på hudkvaliteten ved regelmæssig brug. Regelmæssig brug af rulleteknikkerne, som jeg viser dig lige om lidt, toner, lifter og giver en rigtig fin glød til huden og så er rullen virkelig let OG rar at bruge.
Hvis du aldrig får taget dig sammen til at lave ansigtsyoga så brug rosakvarts rullen i stedet. Den er nem at tage frem mens du ser netflix eller hav den liggende på natbordet, så du kan rulle ansigtsmusklerne et par minutter inden du skal sove. Det er en perfekt løsning til dig der døjer med kæbespændinger eller skærer tænder om natten.
Rosakvarts rullen hjælper med afslappe musklerne og sætter gang i blodcirkulationen i huden, så du får mere glød. Vidste du fx. at det er via blodet huden tilføres kollagen og elastin? Rosakvarts rullen giver den smukkeste glød, ro og løft til huden ved regelmæssig brug.
TIP: brug den lille ende af rullen til bekymringsrynken mellem brynene når du sidder og koncentrerer dig foran komputeren eller om morgenen rundt om øjnene for at fjerne væske og poser.
Sådan laver du en lifting massage med rosakvarts rullen
Denne massage er ret fri, den eneste regel er at du ruller opad for at modvirke tyngdekraften på de store flader af ansigtet, altså der hvor du ser de opadgående pile.
De små pile der viser "op og ned" betyder at du kan bruge den lille krystal til at rulle op og ned samt på tværs af de steder hvor du har rynker og spændinger. Slut altid af med at rulle op af et par gange.
Massagen her er let at lave og meget intuitiv. Dvs du giver ekstra fokus de steder du mærker spændinger. Lav denne massage mens du alligevel ser netflix, så er din hånd også optaget og ryger ikke så let i slikskålen ;)
Denne massage kalder jeg for Screen Detox da den modvirker den der trælse tech neck (flerdobbeltlagshagen) vi får af at stirre ned på telefonen hele tiden. Laver du denne massage regelmæssigt kan det være at du ikke bliver så forskrækket næste gang du ved et uheld kommer til at tage en selfie i stedet for billedet af din smoothie bowl.
Du finder rosakvarts rullen her: http://www.holistiskhud.dk/shop/rosakvarts-face-roller